tirsdag den 2. oktober 2012

Besøg i Brombærhaven


Vi har i dag besøgt Brombærhaven, hvor vi snakkede med Birgitte P.

Hun fortalte at de har hjertet med i deres arbejde, de arbejder professionelt men stadig igennem deres personlighed, så derfor er det jo stadig forskelligt fra person til person hvordan deres arbejdsstil er. De bruger anerkendende pædagogik hvor de tager børnene alvorligt, og forsøger at gøre barnet selvstændig, så idet bruger de også meget deres kropssprog og mimik.
Når de siger godmorgen afventer de altid så barnet kommer til pædagogen i stedet for at de ”snupper” barnet fra dets forældre. De omtaler altid barnet ved navn og så vidt det er muligt også forældrene.
Et barn der skal starte første dag i børnehaven er det vigtigt for pædagogerne at forældrene er trygge, for når de er det bliver barnet det også, i de første dage er det vigtigt at barnet får lov til at bære deres egen taske så barnet føler selvtillid og kan mærke at det er lidt voksent.
I Brombærhaven skal børnene hjælpe til, med at tage af bordet, således at de bidrager til fællesskabet og giver noget for at få noget retur. Pædagogerne er ærlige overfor forældrene for det giver en god kemi imellem dem.
Pædagogerne imellem snakker sammen og arbejder på tværs af børnehavens grupper således at et problembarn kan der blive taget hånd om inden det udvikler sig.
Michele, Jeanett, Anna Lisbeth, Lise, Stine og Anja

Ingen kommentarer:

Send en kommentar