Friederich Fröbel

Friedrich FröbelHans fulde navn er Friedrich Wilhelm August Fröbel.Han blev født i 1782 i Oberweissbach i Thüringen – et fyrstedømme i Tyskland.Søn af en gammeldags og autoritær præst, hans mor døde inden han fyldte 1år men han fik som 3 årig en stedmor, som han hurtigt fik et dårligt forhold til.Han fik en uddannelse som forstmand (gartner/skovridder) men fik lidt tilfældigt arbejde som lære på en skole. I 1840 fik han ideen til navnet Børnehave

Friedrich Fröbels mål er at opdrage, udvikle og danne barnet, igennem leg, for at udvikle barnets forståelse af verden og den selv. Han ønskede, at barnet skulle udvikles sig selv via. kærlighed, og nænsom forvaltning hen imod et selvbestemmende individ, idet han anså uddannelse som individets, altså barnets mulighed for at opnå myndighed.

En af Fröbels grundbegreber er hans såkaldte gudsbegreb, som er overvejende panteistisk, dvs. at han forstod naturen som et sammenhængende system styret af fornuft, af ånd, af Gud. Guds ånd virker og findes i alt, i stenen, planten, dyret osv. Men først i mennesket kan denne ånd blive bevidst, og dette kan styres eller fremmes af, opdragelsen. Hans pædagogik bygger på synspunkter om barnets natur og er inspireret af Rousseau, men forskellen på de to er især, at Fröbel så stærkt fremhævede legen som det centrale i barnets opdragelse.

Mindmap

Dobbeltsocialisering: 

-          Dobbeltsocialisering: børnene deles ind i to arenaer (sociotopper).

o   Privatlivets arena = familien og de nære forhold og relationer som barnet har.

o   Den offentlige arena = UFO'en, som er institutioner (børnehave, fritter, skole osv.) og de mindre nære relationer barnet indgår i.

o   Hver af disse arenaer har hver deres forventninger til barnets socialisering (forholdet mellem arenaerne).

§  Privatlivets arena: har forventninger om at barnet socialisere og udvikler sig personligt og bliver et helt individ.

§  Den offentlige arena: har forventninger om at barnet socialisere og udvikler sig til at blive et velfungerende individ, som kan fungere i sociale og samfundsmæssige sammenhænge.

Praksiseksempler:

-          Privatlivets arena: I hjemmet for barnet alt det hjælp den har brug for. Fordi der er det måske kun det ene barn at tage sig af hvor i intuitionerne er der mange børn. Barnet har sine forældre” hele livet”. Her er kærligheden og omsorgen ubetinget. Barnet er unikt.

-          Den offentlige arena: Pædagogen i børnehaven forventer at Ibrahim selv kan sætte sin madpakke i køleskabet og trække i hans overtøj. Pædagogen har forventninger om at Ibrahim kan det samme som de andre børn og bliver irriteret på ham når han ikke kan. Pædagogernes omsorg er en betalt ”service” er ikke ubetinget. Personalet er udskifteligt i institutionerne og barnet skal derfor forholde sig til mange forskellige mennesker hver dag. 

Sommerfuglemodellen viser hvordan barnet færdes i forskellige arenaer og bliver påvirket og socialiseret både i den private og offentlige arena.