Friederich Fröbel

Friedrich FröbelHans fulde navn er Friedrich Wilhelm August Fröbel.Han blev født i 1782 i Oberweissbach i Thüringen – et fyrstedømme i Tyskland.Søn af en gammeldags og autoritær præst, hans mor døde inden han fyldte 1år men han fik som 3 årig en stedmor, som han hurtigt fik et dårligt forhold til.Han fik en uddannelse som forstmand (gartner/skovridder) men fik lidt tilfældigt arbejde som lære på en skole. I 1840 fik han ideen til navnet Børnehave

Friedrich Fröbels mål er at opdrage, udvikle og danne barnet, igennem leg, for at udvikle barnets forståelse af verden og den selv. Han ønskede, at barnet skulle udvikles sig selv via. kærlighed, og nænsom forvaltning hen imod et selvbestemmende individ, idet han anså uddannelse som individets, altså barnets mulighed for at opnå myndighed.

En af Fröbels grundbegreber er hans såkaldte gudsbegreb, som er overvejende panteistisk, dvs. at han forstod naturen som et sammenhængende system styret af fornuft, af ånd, af Gud. Guds ånd virker og findes i alt, i stenen, planten, dyret osv. Men først i mennesket kan denne ånd blive bevidst, og dette kan styres eller fremmes af, opdragelsen. Hans pædagogik bygger på synspunkter om barnets natur og er inspireret af Rousseau, men forskellen på de to er især, at Fröbel så stærkt fremhævede legen som det centrale i barnets opdragelse.

Mindmap

Dobbeltsocialisering: 

-          Dobbeltsocialisering: børnene deles ind i to arenaer (sociotopper).

o   Privatlivets arena = familien og de nære forhold og relationer som barnet har.

o   Den offentlige arena = UFO'en, som er institutioner (børnehave, fritter, skole osv.) og de mindre nære relationer barnet indgår i.

o   Hver af disse arenaer har hver deres forventninger til barnets socialisering (forholdet mellem arenaerne).

§  Privatlivets arena: har forventninger om at barnet socialisere og udvikler sig personligt og bliver et helt individ.

§  Den offentlige arena: har forventninger om at barnet socialisere og udvikler sig til at blive et velfungerende individ, som kan fungere i sociale og samfundsmæssige sammenhænge.

Praksiseksempler:

-          Privatlivets arena: I hjemmet for barnet alt det hjælp den har brug for. Fordi der er det måske kun det ene barn at tage sig af hvor i intuitionerne er der mange børn. Barnet har sine forældre” hele livet”. Her er kærligheden og omsorgen ubetinget. Barnet er unikt.

-          Den offentlige arena: Pædagogen i børnehaven forventer at Ibrahim selv kan sætte sin madpakke i køleskabet og trække i hans overtøj. Pædagogen har forventninger om at Ibrahim kan det samme som de andre børn og bliver irriteret på ham når han ikke kan. Pædagogernes omsorg er en betalt ”service” er ikke ubetinget. Personalet er udskifteligt i institutionerne og barnet skal derfor forholde sig til mange forskellige mennesker hver dag. 

Sommerfuglemodellen viser hvordan barnet færdes i forskellige arenaer og bliver påvirket og socialiseret både i den private og offentlige arena. 

Gruppe arbejde d. 31/10-2012

Hvem er de faste deltagere i mediepanikkerne?

Det er for det meste forældrene og de bruger tit den undskyldning for ikke at være sammen med deres børn fordi medierne opsluger deres tid.

Hvad er forskellen mellem den almindelige mening og de faglige begrundede opfattelser, der må ligge til grund for pædagogens arbejde?

Den almindelige mening er hver enkelt individs egen mening, og den faglige begrundede er hvor man har belæg for meningen.

Hvis man nu kigger på børn og unges brug af sociale medier, kan vores almindelige mening være at vi er nød til at indse hvilken vej det går med hensyn til børns brug af medier at det bliver mere og mere brugt, og de får det næsten ind med modermælken.

Postmann ser negativt på barndommen og han mener at medierne udvisker forholdet mellem børn og forældre. (s.59 Digital dannelse).

Undervisning d. 11/10-2012

Vi har jo alle sammen lavet en redegørelse af kapitel 7 i Kulturfortællinger - Fortalt med mange stemmer
Hvor vi så i dag gennemgik begreberne derfra ved et oplæg af Mette (vi fik lige begreberne opfrisket)

Derefter fik vi en valgfri opgave omkring noget kultur, og vi skulle selv vælge grupper, som jeg synes var rigtig godt fordi jeg valgte en gruppe jeg ikke havde været sammen med før. Vi fik en opgave der handlede om pædagoger og deres måde at putte børn i "kasser" omkring deres opførsel og pædagogernes opfattelse af barnet.

Kulturfortællinger kap. 7

Kulturfortællinger – Fortalt med mange stemmer
Individuel redegørelse 

I en årrække har det været almindeligt når man talte om kultur og kulturmøder, at anvende en tværkulturel forståelse af kulturbegrebet. En tværkulturel forståelse tager udgangspunkt i en sammenligning af forskellige fænomener inden for forskellige kulturer. Den tværkulturelle model lægger således op til at fokusere på forskelle og ligheder. Modellen sammenligner eksempelvis familiemønstre, kønsroller, magtstrukturer m.m. og udrager konsekvenser af hvilken betydning det har for det enkle menneske at vokse op imellem to kulturer. Ved hjælp af modellen kan vi analysere os frem til en forståelse af hvorfor en gruppe unge andengenerationsdrenge har så svært ved at tilpasse sig. Vi kan se hvordan moderne unge for lov til at smage på friheden, mens de traditionelle unge får indskrænket deres frihed og overdrages familieforpligtelser og giftermål. Den tværkulturelle model kan således give os én form for viden. Den laver sammenlignede analyser af adfærd skriver Hanne Hede Jørgensen. Hun fortæller også om en transkulturel model som har sit udgangspunkt at det ikke er kulturer der mødes, men mennesker, og at der i ethvert møde udvikles og skabes kultur. Kultur er således et dynamisk fænomen, en evig proces. Transkulturel indeholder bevidsthed om hvilken kulturforståelse man indgår i samværet med andre på, og hvordan denne kulturforståelse farver fortolkningerne i mødet. Den tværkulturelle model sammenligner elementer på tværs, mens den transkulturelle model ser på kultur gennem kultur, og dermed forholder den sig også til hvad det er for processer der udpeger en given enhed som en kultur. Med en tværkulturel forståelse kan kultur betragtes udefra, mens en transkulturel forståelse peger på at også den der betragter, er kulturbærer, og at en objektiv forholden sig til kulturmødet er en illusion der rummer fare for fejlfortolkninger.

Hun skriver i teksten at ifølge antropolog og biolog Gregory Bateson er forforståelser med til at lette kommunikationen mellem mennesker. Det er forforståelserne der muliggør det han kalder redundans. Redundansen henviser til det forhold at mennesker overhovedet kan forstå hvad hinanden taler om uden eksplicit at blotligge enhver detalje i kommunikationen. En årsag til den manglende redundans på uddannelsesinstitutioner er at referencerammen ikke kan antages at være ens for studerende og undervisere der tilhører majoritetskulturen. En del af udfordringen til det moderne menneske er gennem analyser af kultur at øge bevidstheden om kultur og sin egen deltagelse i kultur forklarer Hanne Hede Jørgensen.

Man må flytte sig, holde sig i bevægelse for at ændre perspektivet og tilføje en ny del af helhedsforståelsen skriver Hanne. 

Fredag den 28/9-2012

Fredag den 28/9 blev dagens program lidt ændret pga Lea var syg. Så derfor så vi nogle film inden for emnet socialt pædagogik. Vi så blandt andet filmen "Er du åndsvag" som rystede os alle sammen. Jeg blev især rystet over pædagogernes reaktioner og opførsel overfor bebogerne. Jeg synes de burde have snakket til bebogerne og måske have holdt om dem. Måske havde de bare brug for at snakke eller få et knus, som alle os andre har brug for engang imellem.

Besøg i Brombærhaven

Vi har i dag besøgt Brombærhaven, hvor vi snakkede med Birgitte P.

Hun fortalte at de har hjertet med i deres arbejde, de arbejder professionelt men stadig igennem deres personlighed, så derfor er det jo stadig forskelligt fra person til person hvordan deres arbejdsstil er. De bruger anerkendende pædagogik hvor de tager børnene alvorligt, og forsøger at gøre barnet selvstændig, så idet bruger de også meget deres kropssprog og mimik.
Når de siger godmorgen afventer de altid så barnet kommer til pædagogen i stedet for at de ”snupper” barnet fra dets forældre. De omtaler altid barnet ved navn og så vidt det er muligt også forældrene.
Et barn der skal starte første dag i børnehaven er det vigtigt for pædagogerne at forældrene er trygge, for når de er det bliver barnet det også, i de første dage er det vigtigt at barnet får lov til at bære deres egen taske så barnet føler selvtillid og kan mærke at det er lidt voksent.
I Brombærhaven skal børnene hjælpe til, med at tage af bordet, således at de bidrager til fællesskabet og giver noget for at få noget retur. Pædagogerne er ærlige overfor forældrene for det giver en god kemi imellem dem.
Pædagogerne imellem snakker sammen og arbejder på tværs af børnehavens grupper således at et problembarn kan der blive taget hånd om inden det udvikler sig.

Michele, Jeanett, Anna Lisbeth, Lise, Stine og Anja